fredag den 9. marts 2012

Tina Dickow


Jeg er meget betaget af Tina Dickow, hendes stemme, tekster og musik. Get to know you, siger for mig alt om den måde jeg dagligt forsøger, at møde de ledige borgere jeg arbejder med, som konsulent.

Jeg har lavet dette maleri og det hænger på min arbejdsplads, for at imødekomme og sige velkommen til nye deltagere, som træder ind.

torsdag den 1. marts 2012

Man skal kysse

Jeg er i gang med en serie af små malerier, som jeg kalder: "Man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen" Snart skal vi holde åbne døre i Galleri Magenta, helt nøjagtigt d. 24.-25. marts 2012. Alle der er kunst-, snakke-, kaffe-, guf-interesserede, kig forbi hjemmesiden www.gallerimagenta.dk og se nærmere med tid og sted.

tirsdag den 21. februar 2012

Alle rygere giver mobiltelefoner til deres små børn

Det er overskriften på en samtale med min søn på 8 år: "Vidste du godt det, mor, alle rygere giver mobiltelefoner til børn på 3 år?" "Gør alle rygere det?" "Ja oppe på skolen, er der nogen ... der er fire børn og de har alle sammen mobiltelefoner, iPad, iPod og alt muligt og en af dem går i børnehave og er kun 3 år" "Nå, ryger deres forældre?" "Nej de er bare rige" "Men kan man så sige, at alle rygere giver deres små børn mobiltelefoner?" "Det ved jeg da ikke?" Ja og sådan kan udsagn i kommunikation få ny ejer undervejs!

søndag den 19. februar 2012

Flow



Jeg elsker at male. Det giver mig mulighed, for at komme i flow. Optimaloplevelses psykologi - hvor man glemmer tid, sted og travlhed. Jeg bliver et med processen og i maleriet udfordres og glædes jeg. Jeg slapper af og får ny energi.

Alle mennesker har flowpotentiale - hvor er dit?

fredag den 17. februar 2012

Godt begyndt er halvt fuldendt.

Jeg har så mange ting jeg gerne vil sige og budskaber jeg gerne vil bringe. Små ord- og tankespil.


Jeg gør i det nogen grad hver dag på min vidunderlige arbejdsplads, hvor jeg møder mange, mange mennesker, med hver deres fortælling. Alle har fortællinger, jeg ikke lige kunne regne ud, men som jeg får lov til at få lidt af.


Mennesket er en fortælling og jeg elsker de fortællinger.


Og det der med hvad der er normalt, det findes jo ikke i virkligheden! Der er ingen der fuldt ud opfylder normalitetsbegrebet. Vi er alle på den en eller anden måde fantastisk anderledes, så derfor bloggen Come as UR, hvor jeg vil vove at dele tanker, idéer, ord, fortællinger og bevæge mig i en socialkonstruktionistisk kontekst - forklaring og opklaring af dette følger.


Velkommen


Kærlig hilsen
Sine W.